De Bedste WordPress Temaer

Kategori: WordPress


De Bedste WordPress Temaer på Dansk

I dagens guide handler det om WordPress temaer. Vi kommer ind på alle de store temaspørgsmål, og så deler jeg ud af min erfaring med WordPress. Efterfølgende finder og anmelder jeg de bedste WordPress temaer.

Jeg er selv en WordPress-udvikler med over syv år på bagen. Denne guide bygger på de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs.

Top temaer

Divi

Divi

Min favorit

Se her

Elementor Pro

Elementor Pro

Brugernes favorit

Se her

Avada

Avada

Den billige løsning

Se her

Hvad er et WordPress tema?

Hvis du sidder og er i tvivl om, hvad et WordPress tema egentlig er, så er det helt i orden.

Et WordPress-tema kan ses som din hjemmesides designramme. Temaet danner grundstrukturen for, hvordan din side præsenterer sig visuelt. Ligesom du kan skifte skrifttyper i Word for at ændre det visuelle udtryk, kan du skifte temaer i WordPress.

Helt konkret finder du funktionen i dit WordPress-panel under Udseende > Temaer.

WordPress Tema i Administratorpanel

Herinde har du fri mulighed for at vælge imellem en masse gratis og betalte temaer, som WordPress har gjort offentligt tilgængelige.

WordPress Tema Udvalg

Selvom det kan være fristende og super nemt bare at tage et af disse temaer, vil jeg klart anbefale dig ikke at gøre det.

Først og fremmest er mulighederne med disse temaer ofte ekstremt begrænsede. Få ting kan ændres og generelt er fleksibilitet en mangelvare.

For det andet, er de så lettilgængelige at der findes tusindevis af hjemmesider med akkurat det samme layout. Jeg ved ikke med dig, men jeg synes det er essentielt for et brand at have sit eget visuelle udtryk i et vist omfang. Det får man bestemt ikke ved at dele tema med 2.000 andre hjemmesider.

Hvad anbefaler du så at vælge i stedet for?

Det kommer vi helt konkret ind på lidt senere. Men jeg anbefaler, at du læser denne artikel færdig, for så lover jeg, at du står med flere valgmuligheder, der går det nemt, at ramme dit brands visuelle udtryk uden at kunne kode overhovedet!

Hvordan får jeg WordPress temaer på dansk?

Her er der tit mange, der kommer på afveje. Overordnet set, kan alle WordPress-temaer fungere på dansk. Der er ikke nogle umiddelbare grænser for dette. Da WordPress er et CMS – altså et Content Management System – administrerer du nemlig selv alt indhold på din side, som navnet så fint hentyder til.

Det betyder, at du har kontrol over alt indholdet på din side, såfremt du foretager et fornuftigt valg af tema. Du kan nemt bestemme alt lige fra tekster og overskrifter til menupunkter og links.

Det eneste ‘men’ der kan være, er hvis dit tema tilbyder ekstra funktionalitet, hvilket kun er relevant i det sjældnere tilfælde.

Hvis det skulle være tilfældet, og du har opdaget indhold på din side, som du ikke umiddelbart kan oversætte i administratorpanelet, kan du installere Loco Translate – Et WordPress-plugin, der helt gratis hjælper dig med at oversætte dit tema.

Sådan ændrer du WordPress til dansk

Selvom det ikke nødvendigvis har indflydelse på dit tema, anbefaler jeg altid at du ændrer sproget til dansk i WordPress, såfremt din hjemmeside er på dansk også. Dette gøres under Settings > General. Der skulle gerne være en liste af lande her, du kan vælge imellem.

Skift WordPress til dansk

Gratis eller betalte WordPress temaer?

Et dilemma som enhver webmaster på et eller andet tidspunkt har med sig selv. Skal der smides penge efter et WordPress-tema, eller bør man ty til et gratis tema?

Jeg er af den holdning, at hvis man ikke kan udvikle det selv, så bør man smide penge efter et betalt tema. Markedet for betalte temaer er kommet ekstremt langt de seneste år. Du kan for så lidt som et par hundrede kroner få sublime temaer, der har masser af funktioner, og som kan tilpasses ned til mindste detalje.

Det er penge godt givet ud, synes jeg. Netop fordi de kan tilpasses meget, kan du nemt skabe et unikt visuelt udtryk, som andre med samme tema ikke har.

Hvis jeg skulle anbefale ét sted at lede efter betalte temaer, ville det helt klart være ThemeForest. Giganten Envato har med ThemeForest skabt en platform, hvor talentfulde webudviklere kan sælge deres temaer til en solid pris til folk som dig.

Jeg har selv benyttet ThemeForest konsekvent, når jeg ikke ønskede at udvikle et projekt fra bunden. Udvalget er enormt, kvaliteten er i top og prisen er fantastisk. Hop ind på deres hjemmeside og tag et kig!

Skal jeg kunne kode for at bruge WordPress temaer?

Nej – Det behøver du slet ikke. I nogen tilfælde kan det være ganske rart at have en teknisk kunnen, da det er nemmere at tilrette ting selv, hvis det ønskes.

Heldigvis har markedet med WordPress temaer avanceret så meget, at der findes fantastiske løsninger, som lader dig skabe dit helt eget hjemmesidelayout – helt uden kode. Oftest omtales de som “Page Builders” eller “Theme Builders”.

Disse temaer er ofte lidt dyrere end konkurrenterne, men det er bestemt pengene værd. Du får fuld kontrol over din hjemmesides design. Med et intuitivt interface kan du nemt redigere din hjemmesides udseende, så du ikke ender med at dele visuel identitet med hundredevis af andre hjemmesider.

De bedste WordPress temaer

Lad os komme ind til kernen. Nedenstående er de temaer, der har imponeret mig mest i senere tid. De kan hver især noget forskelligt, så hold dine krav i mente, inden du tager en beslutning.

Min favorit – Divi

Divi WordPress TemaPå trods af at jeg er en webudvikler med mange års erfaring, som sagtens kunne lave lige hvad jeg ville fra bunden, benytter jeg utroligt ofte Divi. Mine mest succesfulde projekter er faktisk alle bygget på Divi – og med god grund.

Divi er mere end blot et WordPress tema. Divi er et essentielt værktøj, der lader dig skabe smukke og unikke hjemmesider lynhurtigt uden at du behøver at kode.

Temaet er udstyret med en helt fantastisk ‘Page Builder’, der lader dig skabe din hjemmeside – del for del, blok for blok – direkte, mens du ser siden. Det kan sammenlignes lidt med at bygge med Lego, så nemt er det.

Det ekstremt fede er, at dine temaer altid er fuldt responsive, så de virker perfekt på både mobil og tablet.

Med Divi er det fantasien der sætter grænser. Enhver med minimal teknisk kunnen, kan gøre selv de dygtige webdesignere kunsten efter med Divi.

Som tidligere nævnt, benytter jeg selv Divi til størstedelen af mine projekter. Det gør jeg fordi det er vildt effektivt og hurtigt at arbejde med, og fordi man har fuld kontrol over selv de mindste detaljer.

Når du køber et årligt licens til Divi, er det ikke bare et færdigt tema, du betaler for. Divi er konstant i udvikling med ugentlige opdateringer og nye funktioner, som du får del i som betalt medlem. Desuden kan du bruge temaet på så mange hjemmesider du ønsker – både til dig selv og dine klienter.

Derfor skal du vælge Divi:

  • Mulighederne er uendelige
  • Supporten og hjælpeforummet er fantastisk
  • Det er i konstant udvikling med nye brugbare funktioner
  • Det er klart det mest detaljere og tilpasningsdygtige tema der findes

Prøv Divi gratis her


Brugernes favorit – Elementor

Elementor Pro WordPress TemaElementor kan ses som en af Divi’s største konkurrenter. Brugerne er helt vilde med det og faktisk vinder de adskillige kunder over fra netop Divi for tiden.

Elementor fås i en gratis (men begrænset) udgave og i en Pro udgave, som dog koster lidt mere end Divi.

Ligesom Divi, er formålet med Elementor at give alle og enhver redskaberne til at kreere deres egen unikke hjemmeside uden at kodning er et krav.

Grunden til, at Elementor Pro har opnået så meget nylig succes, er sandsynligvis grundet brugervenligheden. Hvis du ikke er den skarpeste bag en skærm, så er Elementor Pro helt klart de ekstra penge værd.

Med Elementor Pro har du flere muligheder for at gå helt i dybden med dit tema end i Divi. Ting som at designe blogindlæg og webshop-produkter er en del lettere i Elementor. Der er altså muligvis for at gøre mere i detaljer her.

Derfor skal du vælge Elementor Pro:

  • Fantastisk brugervenlighed
  • Knivskarp og hurtig front-end editor
  • Kontrol over selv de mindste detaljer
  • Solid kundesupport og dokumentation

Prøv Elementor Pro gratis her


Den billige løsning – Avada

Avada WordPress TemaAvada er det mest sælgende WordPress tema nogensinde på ThemeForest – og det er med god grund.

Selvom Avada ikke er en Page Builder som de to ovennævnte, har du alligevel mulighed for at skabe et helt unikt udtryk.

Fordelen ved Avada er, at det tager kortere tid, at få en flot hjemmeside sat op end med Divi og Elementor. Avada har nemlig et konstant voksende bibliotek af 41 færdiglavede hjemmesidelayouts – noget for enhver smag.

Hvis du ikke umiddelbart har en sans for design, kan det være en fordel at vælge Avada, da de forhåndsskabte sider alle sammen er super flotte. Ønsker man at foretage ændringer i dem, burde det heller ikke være det store problem.

Ydermere er Avada et relativt billigt tema i forhold til de to ovennævnte. Hvis prisen er en vigtig faktor, er Avada måske løsningen.

Derfor skal du vælge Avada:

  • Flotte prædefinerede temaer
  • Hurtig opsætning af pænt hjemmesider
  • Det er billigt
  • Responsiv support

Se Avada her

Derfor bør du vælge en Theme Builder

Der er ingen tvivl om, at markedet for WordPress temaer er vokset enormt i takt med WordPress’ popularitet. I dag er der mange flere muligheder, der lader dig bygge unikke layouts i en meget detaljeret grad uden at kodning er en nødvendighed.

Du kan sagtens købe et specifikt færdiglavet tema, men når du en dag står og skal lave ændringer i layoutet eller tilføje funktionalitet, render du lige pludselig i problemer. Netop derfor er der en tendens til at de fleste benytter Page Builders i dag.

Det handler i essensen om, at kunne skabe professionelle hjemmesider uden at være ekspert på området. I stedet for at købe et færdiglavet tema, køber du redskaberne til at skabe dit eget og dermed bevarer du den fulde kontrol over din hjemmeside.

Du er fremtidssikret og der er generet meget mere fleksibilitet hvad angår din hjemmeside.

Det bør nævnes, at enhver Theme Builder har en lærringskurve ligesom så meget andet. Heldigvis er det super nemt at komme igang. De er alle skræddersyede til at skulle være så intuitive som muligt.

Hvilket WordPress tema skal jeg vælge?

Det kan kun du svare på.

Hvis du ønsker et brugervenligt system, der lader dig skræddersy din egen hjemmeside er Divi og Elementor Pro at anbefale. Divi er billigere, men Elementor Pro kan lidt flere ting.

Hvis du gerne vil gå meget i dybden med dit layout, anbefaler jeg på det kraftigste at tage et kig nærmere på Elementor Pro.

Vil du i stedet gerne have en økonomibevidst løsning, der spiller fra start, er Divi måske at foretrække.

I tilfælde af, at du ønsker noget der næsten er klar til afgang med det samme, er Avada et glimrende bud – desuden er det billigt!

Min WordPress hjemmeside er langsom – er det temaets skyld?

Der kan være masser af årsager til, at din hjemmeside er langsom. Et af de mere tekniske aspekter i WordPress temaer er hastighedsoptimering. Det er svært at vide, om et tema er optimeret på forhånd. Hvis du holder dig til nogle af de mest populære på markedet, kan du dog være rimeligt sikker på, at de er optimerede.

Hvis du oplever en langsom loadtid på din hjemmeside, kan bør du tjekke vores guide til hastighedsoptimering af WordPress hjemmesider.

Lad os tage en snak om dit projekt

Begynd her