Jeg har bygget WordPress-sites professionelt i over ti år og har efterhånden prøvet det meste. Den gode nyhed er, at vi i 2026 ikke længere skal vælge mellem hurtig kode og visuel redigering. Den lidt mindre gode nyhed er, at valget faktisk er blevet sværere, for de gode værktøjer er blevet rigtig gode.
Hurtig Sammenligning
Hvad er en page builder, og hvorfor er valget vigtigt
En page builder lader dig designe WordPress-sider visuelt i stedet for at skrive al koden i hånden. Du trækker elementer ind, justerer dit layout og ser resultatet med det samme.
Det vigtige i 2026 er ikke længere, om du kan bygge visuelt. Det kan de alle sammen. Det vigtige er, hvad der kommer ud i den anden ende. Google bruger Core Web Vitals som rankingfaktor, og hvert sekunds forsinkelse koster dig besøgende og konverteringer. Et værktøj, der laver oppustet kode, straffer dig på både hastighed og placeringer i årevis frem.
Derfor vægter jeg ren kode og performance højere end antallet af færdige skabeloner. Den builder, du vælger nu, sætter rammen for hver designbeslutning og hvert plugin, du tilføjer i projektets levetid. Så det er ikke et valg, man skal tage let på.
#1 Oxygen Builder
Oxygen Builder er min personlige favorit og det jeg bruger til alle mine WordPress-sites. Det er ikke bare en page builder - det erstatter dit tema fuldstændigt.
Fordele
- Fuld kontrol over HTML og CSS
- Figma-lignende workflow
- Mulighed for custom PHP og JS
- Producerer ekstremt ren og hurtig kode
- Fremragende performance
- Ny Oxygen 6 version med helt omskrevet kodebase
- Livstidsadgang tilgængelig
- Perfekt for udviklere
Ulemper
- Stejlere læringskurve (men bedre i Oxygen 6)
- Kræver forståelse for webdesign-principper
- Ikke for absolutte begyndere
Hvem bør vælge Oxygen?
- Webudviklere og designere
- Dem der vil have fuld kontrol
- Performance-entusiaster
- Folk med CSS/HTML kendskab
- Alle der bygger komplekse, dynamiske sites
Pris: $199.50 for livstidsadgang
#2 Bricks Builder
Bricks er en af de nyeste spillere på markedet, men har hurtigt etableret sig som en af de bedste. Det er min anbefaling til de fleste WordPress-brugere i 2025.
Fordele
- Virkelig intuitiv interface
- Super hurtig performance
- God balance mellem kontrol og brugervenlighed
- Fremragende udvikleroplevelse
- Rent output uden bloat
- Aktiv og hjælpsom community
- Livstidsadgang tilgængelig
- CSS class-baseret workflow (fantastisk for skalerbarhed)
Ulemper
- Relativt ny (mindre økosystem end de etablerede)
- Færre third-party add-ons
- Nogle features stadig under udvikling
Hvem bør vælge Bricks?
- Begyndere til mellemniveau brugere
- Dem der vil have hastighed uden kompleksitet
- Folk der kommer fra Elementor og vil have bedre performance
- Agencies der bygger mange sites
- Alle der ønsker en moderne, fremtidssikret løsning
Pris: $79 for ét site, $599 for ubegrænset sites (engangsbeløb)
#3 GeneratePress + GenerateBlocks
GeneratePress er teknisk set et tema, ikke en page builder, men kombineret med GenerateBlocks får du en kraftfuld og let løsning:
Fordele
- Ekstremt let og hurtigt (under 10kb gzipped)
- 100% PageSpeed score mulig
- Kompatibel med en del andre page builders
- Modulært system - aktivér kun det du bruger
- Fremragende support
Ulemper
- Ikke en "rigtig" visual builder
- Kræver mere teknisk kunnen
- Færre visuelle muligheder out-of-the-box
Vurdering: Perfekt hvis du prioriterer hastighed og performance over visual editing. GeneratePress med GenerateBlocks er et fantastisk valg for dem, der vil have kontrol uden bloat.
Pris: $59-149 per år
#4 Elementor
Elementor er muligvis den mest populære page builder til WordPress, men popularitet betyder ikke altid kvalitet:
Fordele
- Massivt økosystem med plugins og add-ons
- Masser af færdiglavede designs
- Omfattende dokumentation og tutorials
- Stort community
Ulemper
- Tenderer til at køre langsomt i backend
- Indviklet learning curve for avancerede funktioner
- Ry for at være "bloated"
- Performance-problemer på større sites
Vurdering: Elementor er stadig et solidt valg hvis du værdsætter det store økosystem over performance. Men i 2025 findes der bedre alternativer.
Pris: $4.99-$33.25 per måned
#5 Divi
Jeg startede min page builder-rejse med Divi, som fungerer som et tema med indbygget builder. Selvom det var et godt udgangspunkt dengang, kan jeg ikke længere anbefale det:
Fordele
- Nem at komme i gang med
- Stort community
- Livstidsadgang tilgængelig
Ulemper
- Funktionsmæssigt begrænset
- Kan være langsomt
- Producerer "bloated" kode
- Låser dig til deres økosystem
Vurdering: I 2025 ser jeg ikke længere nogen god grund til at vælge Divi. Der findes simpelthen bedre alternativer på alle parametre.
Pris: $249 for livstidsadgang
#6 Gutenberg
Gutenberg er den indbyggede block editor i WordPress, og den bliver konstant forbedret:
Fordele
- Gratis og indbygget i WordPress
- Ingen ekstra plugins nødvendige
- Bliver konstant forbedret
- God integration med WordPress core
Ulemper
- Stadig ret "clunky" at arbejde med
- Begrænset funktionalitet uden ekstra blocks
- Kræver teknisk kunnen for avancerede layouts
Vurdering: Gutenberg går i den rigtige retning, men er endnu ikke klar til at stå alene for de fleste brugere, medmindre du har solid teknisk kunnen.
Min anbefaling
For de fleste brugere: Vælg Bricks Builder. Det giver dig den perfekte balance mellem brugervenlighed, performance og pris.
For udviklere og avancerede brugere: Vælg Oxygen Builder. Den fulde kontrol og rene kode er det værd hvis du har teknisk kunnen.
For performance-fanatikere med begrænset budget: Vælg GeneratePress Premium med GenerateBlocks.
Ofte Stillede Spørgsmål
Kan jeg skifte page builder senere?
Ja, men det kræver næsten altid, at du bygger dine sider op igen. Vælg derfor med omhu fra start, så du ikke ender med et fuldt redesign om et år.
Hvilken builder er hurtigst?
Oxygen 6, Bricks og GeneratePress er alle ekstremt hurtige. Elementor og Divi er generelt tungere.
Skal jeg betale årligt eller købe lifetime?
Skal du bruge værktøjet i mere end to-tre år, er livstid som regel den bedste investering. Både Oxygens lanceringspris og Bricks er gode argumenter for at betale én gang og være færdig med det.
Kan jeg bruge flere builders samtidig?
I nogle tilfælde kan det måske lade sig gøre, men det er som udgangspunkt en rigtig dårlig idé. Hold dig hellere til én page builder, der passer til netop dine behov.
Er Bricks eller Oxygen sværere at lære?
Bricks er nemmest at gå til. Oxygen 6 har en lidt stejlere kurve, men er langt mere tilgængelig, end Classic var.
Konklusion
Feltet har flyttet sig meget. Hvor vi før måtte sluge oppustet kode for at få visuel redigering, kan vi nu få begge dele. Min egen vej fra Divi over Elementor til Oxygen lærte mig at sætte pris på ren kode og rigtig performance, og Oxygen 6 har bekræftet, at det var det rigtige valg for mig.
Men jeg ved også, at ikke alle har brug for den kontrol. Derfor er Bricks det, jeg anbefaler de fleste. Uanset hvad du vælger, så sørg for, at det passer til dit tekniske niveau og dine krav til hastighed. Den bedste page builder er stadig den, du rent faktisk vil bruge.
Bemærk: Denne artikel indeholder affiliate links. Jeg anbefaler kun produkter, jeg selv bruger eller har grundigt testet.

Autodidakt webudvikler med speciale i WordPress og WooCommerce gennem mere end 10 år. Erfaren i udvikling af plugins, hastighedsoptimering og skræddersyede løsninger. Supplerende kendskab til React. Har gennem SEO-indsats tiltrukket millioner af organiske besøgende til egne projekter. Teknisk kompetent med et godt øje for design.






